Hoopers er i gang med at blive en meget populær hundesport i Danmark, og derfor prøver vi det igen i efteråret 
En Hoopers-bane består af: Hoops, kort tunnel, tønde, hegn. Sporten ”Hoopers” er udarbejdet med henblik på at være skånsom overfor hundens krop og opbygget på en måde så alle kan være med, store som små, unge som gamle – Hunde såvel som fører.

Hoopers er en fjerndirigeringssport. Hvor hundefører står i en form for felt, og styre hunden derfra.

I Hoopers er der lagt vægt på at en bane altid skal opbygges af bløde linjer. Ingen ”hoops” skal tages fra bagsiden (som man kender fra agility), hunden skal altid tage dem fra den side den kommer. Desuden skal næste forhindring ligge så hunden kan se den uden at skulle dreje hoved/krop. Umiddelbart er der ingen skarpe drej efter en forhindring. Hunden skal altid fortsætte dens linje, dog ikke altid ligefrem det kan også være bløde sving til hhv. højre og venstre. Det eneste sted hvor der kan foregå et reelt retningsskift er efter forhindringen ”tønden”.

Denne opbygning af bane, kombineret med ingen forhindringer hunden skal op over, gør at alle hunde kan være med.

Hundene der deltager på Hoopers skal selvfølgelig have den grundlæggende lydighed på plads, da de arbejder på afstand af føreren og skal kunne dirigeres.

Klasserne i DK hedder i skrivende stund: Begynder, Øvede, Ekspert, Champion.

Jo højre op i klasserne man kommer, jo større afstand kommer der mellem forhindringerne samt fra feltet og ud til fjerneste fforhindringer

                    


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram