Gløggaften den 24 november på Rødovregaard, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
Til vores traditionelle hyggelige gløggaften har vi denne gang fået Rikke Johannessen til at komme og holde et spændende foredrag for os:
Ligsøg på land og i vand
Hvordan finder man et lig i vand eller gemt i skovbunden?
Svaret ligger i næsen på en højt specialiseret hund, Rikke arbejder med træning af specialsøgshunde med særlig fokus på søg efter afdøde personer på såvel land som i vand.
Rikke har en solid teoretisk og praktisk erfaring med denne unikke disciplin, og i dette foredrag tager Rikke os ind i en verden hvor hundens næse er det vigtigste redskab og hvor samarbejdet mellem hund og fører er altafgørende.
Vi dykker ned i hvordan en specialsøgshund uddannes, teknikker der bruges og forskellen på søg i vand kontra søg på land.
Der vil være rig mulighed for spørgsmål til Rikke.
Aftenens program:
Kl. 18,30 Velkomst og overrækkelse af hundeførermærker, årets hund og fører.
Der vil være salg af øl og sodavand til klubvenlige priser.
Kl. 18,45 Foredrag ved Rikke Johannessen.
Kl. 19,45 Gløgg, kaffe og æbleskiver.
Kl. 20,15 Foredrag fortsætter.
Kl. 21,30 Tak for i aften og oprydning.
Kl. 22,00 Skal vi være ude.
Det er for klubbens medlemmer og ganske gratis at deltage og man er velkommen til at tage sin kone, mand, kæreste eller hvem man nu syntes det er relevant at tage med, men, men denne dag skal hunden blive derhjemme.
Kom gerne tidligt så i kan nå at sætte jer sammen med dem i har gået og trænet sammen med.